Team Veteran

Hvad går initiativet ud på?

Team Veteran er en frivillig organisation, som træner skadede veteraner, til at kunne gennemføre en marathon og senere gennemføre andre idrætspræstationer. Ligeledes hjælpe og støtte veteranerne, til at få et socialt netværk op og stå.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Flere af de veteraner som har deltaget i Team Veteran, har derigennem fået opbygget et familieliv, hvor de kan dyrke sport i lokale idrætsforeninger og få glæde af det sociale sammenhold de finder der. Måske kan andre med diverse handicaps, blive inspireret til at tro på, at de også kan dyrke en sport, trods et handicap af en eller art.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Jeg har en søn, som igennem Team Veteran, er blevet hjulpet tilbage til et bedre fungerende familieliv. Han er startet på en ny uddannelse og uden den hjælp fra Team Veteran, var han ikke kommet så langt med sit videre liv. Som pårørende er jeg dybt dybt taknemmelig for dette fantastiske arbejde, som de frivillige har hjulpet veteranerne med. Jeg håber de får endnu en chance for at vinde prisen.