SKOVHUGGEREN - MTB-spor Sydfyn

Hvad går initiativet ud på?

En ny forening, stiftet 22/6 2015, ”Foreningen Egebjerg Bakker MTB-spor”, fik tildelt ca. 1 mio kr i fondsmidler fra Nordea-fonden og LAG-SØM. Opgaven bestod i at etablere et 15 km helt nyt MTB-spor i en privatskov. Foreningens bestyrelse brugte sommeren 2015 på at få alle nødvendige tilladelser fra beskyttelsesmyndigheder i hus, ligesom lejeaftale med lodsejer, Hvidkilde Gods, skulle helt på plads. November 2015 var de høringsfristen for de sidste tilladelser overstået og de frivillige kunne komme i skoven. Sporet, der blev navngivet ”SKOVHUGGEREN” blev etableret af en enorm frivillig arbejdskraft gennem hele den våde vinter 2015-16 og åbnet ved et kæmpearrangement 23. april 2015. Selve hovedsporet er et betalingsspor, da der skal skaffes midler til leje af skoven 167.000 kr/år og hertil kommer penge til vedligeholdelse. Bl.a. dette gør det anderledes end spor i Statsskove. Men for tiden etableres en offentligt bålhytte, en vandpost og servicestation og borde- bænke og multtoilet og en mindre teknikbane, som stilles til rådighed til samtlige af skovens gæster uden beregning, for at samle folk om projektet og idrætten. Alt anlægges af frivillig arbejdskraft. Der har været ca 150 forskellige frivillige i skoven vinteren igennem, selv folk der ikke dyrker MTB, har syntes det var et fedt projekt og ville gerne med. Det frivillige arbejde er organiseret i Facebook gruppen ”SKOVHUGGERENs Sporbyggerlaug” https://www.facebook.com/groups/781135482013503/ der tæller næsten 900 medlemmer.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Den nye, ”Foreningen Egebjerg Bakker MTB-spor” har i skrivende stund ca. 500 medlemmer, det er 5 mdr. efter åbning af sporet og for tegning af årskort. Cykelklubber har fået særligt fordelagtige vilkår ved tegning af årskort (-20%). Foreningen sætter en ære i, at være en forening der driver og udvikler et spor, og ikke en ny cykleklub. Sporet anvendes af mange forskellige klubber til træning og af instruktører der underviser i MTBteknik. Ved at der er etableret et særligt designet kvalitetsspor, i privatskov, har dette gjort mulighederne for udøvelsen af MTBcykling bedre og mindsket presset på de mere bynære skove hvor der var konflikter mellem brugerne. Der har ikke været nogle konflikter mellem brugerne af Hvidkilde Skov og MTBerne på SKOVHUGGEREN. Sporet er blevet særdeles godt modtaget af lokalsamfundet. Projektet har fået stor omtale i medierne, P3, P4, Radio Diablo, Politiken, Fyns Amts Avis, Fyns Stiftstidende, Lokalavisen, Den Lille Avis. Det lokale ervhervsliv er gået ind og har sponsoreret foreningen: Middelfart Sparekasse, DagliBrugsen Stenstrup, Daglibrugsen, Ollerup, Entreprenørfirmaet Ollerup, Werners Cykleri, T.E.Biler.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Initiativet er særdeles ambitiøst. Man har fra starten sagt at man ønskede at lave et af Danmarks bedste MTB-spor. 14 dage efter åbningen blev SKOVHUGGEREN kåret som blandt de ti bedste spor i Danmark, http://politiken.dk/rejser/nyheder/ferieidanmark/ECE3192681/her-er-danmarks-bedste-mountainbikespor/ Mads Weidemann, Danmarks eneste professionelle Downhill MTBer har kåret SKOVHUGGEREN som nr 2 spor på sin personlige liste: http://help.blacksnow.dk/top-5-bedste-mtb-spor-i-danmark/ Foreningen har satset på dygtige håndværkere Tømrere og Skibstømrere og skovarbejdere til at lave særklasse trækonstruktioner. Senere har dedikerede Trailbosses taget til Skotland for at lære af de bedste og inviteret legendariske sporbyggere fra ”The Seven Stanes” i Skotland til SKOVHUGGEREN for at lave kurser, så man kan fastholde den høje kvalitet. Ressourcerne er blevet brugt særdeles effektivt, bestyrelsen tæller entreprenører, håndværkere og forretningsfolk, der har sikret at logistikken og indkøbet er foregået professionelt. De mange frivillige har arbejdet gratis, dog for god mad og varme drikke de mange våde og kolde vinterdage i skoven. Det er lavet 15 km høj kvalitet singletrack for 1 mio. på under et år, det er, så vidt vides, ikke set før. Det er nyskabende. Det er ikke en cykleklub, der er en sporforening, det er MTB-spor i privatskov. Det er ikke længere jagt i skoven, idrætsudøverne betaler for at holde jagten ude og idrætten inde. Projektet kommer tusindvis af mennesker til gode, først og fremmest dem der dyrker MTB-sporten og kommer fra nær og fjern for at få en god oplevelse. Derudover dem der anvender faciliteterne til træning. Men derudover så skal man ikke underkende værdien af at tage konflikten ud af andre skove da det fede dedikerede spor, minimerer ”piratkørsel” andre steder. Til sidst har skovens andre gæster glæde af de tilhørende faciliteter, vand, multtoilet, bålhytte og bænke. Og nye udøvere kan gratis køre på teknikbanen og få introduktion til sporten. Interesserede følger SKOVHUGGEREN på Facebooksiden https://www.facebook.com/skovhuggersporet/ Denne side har pt 1400 likes.