LAP Motion og Fodbold Fitness

Hvad går initiativet ud på?

20 - 30 mennesker mødes hver torsdag kl. 10.00 i Nykøbing FC nord lokaler. Der aftales så hvem der går i Fitness center, hvem der går tur i skoven, hvem der spiller Fodbold Fitness og hvem der går til købmand og køber ind til det efterfølgende sociale samvær for dem der har interesse. Kl. 13.00 slutter dagens arrangement og alle siger på gensyn næste torsdag.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Idræts initiativet er et samarbejde af urationelle samarbejdspartnere, som Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) Jytte Rasmussen, Atriumfonden, Per Bonde og Fodboldklubben Nykøbing FC (NFC) René F. Sørensen, der har indgået en skriftlig partnerskabsaftale. Det har betydet en større mangfoldighed i Nykøbing FC, da idræt ikke kun handler om turneringsidræt, men prøver at leve op til opfordringer fra Lektor/Ph.d. Peter Knustrup ved Institut for Idræt, Københavns Universitet og flere er da også kommet med DBU masters turnering.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Da det er et åbent gratis tilbud til mænd og kvinder der normalt ikke dyrker idræt, som pensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre der ønsker idræt som samlingspunkt. Flere af deltager lider af fysiske eller psykiske sygdomme og nogle er bare blevet slidte eller ældre. Eks. Jan Kock (55 år), egen villa, ejer af East Loc shippingfirma med Maserati (bil) og Johny Laumann (61 år), værelse i botilbud, førtidspensionist med cykel, deler sæbe i badet efter Fodbold Fitness og der sker derved social integration, trods det at de begge lever i hver deres ende i samfundslaget, som der ikke tales om. Men kun det der skete på fodbold banen og at de skal mødes igen næste torsdag. Jeg mener at dette idræts initiativ skal have prisen, så det det derved kan udbredes til resten af Danmark, da det ikke findes andre steder.