Glumsø Løbeklub

Hvad går initiativet ud på?

I Glumsø var der for nogle få år siden nogle ildsjæle der mente at der manglende en løbeklub i byen. Derfor blev der startet en side på Facebook der hed 4171-vi løber (siden hedder nu Glumsø løbeklub). Lige nu er der 95 medlemmer af gruppen som har fast træningsdag startende centralt i byen og der er mulighed for at løbe med 4 forskellige hold. Her er hvad der er af beskrivelse på deres side: Vi har til en start forsøgt os med følgende 4 hold, hvor tiderne er som følger: Hold 1: 4:30 - 5:15 Hold 2: 5:15 - 6:00 Hold 3: 6:00 - 7:00 (Let øvede løbere) Hold 4: 7:00 - 8:00 (Begyndere løb/gang tilpasset deltagernes niveau) At man starter på et hold, skal ikke betyde man er låst, så man vælger frit på dagen, hvilket hold og tempo man er til. Ligeledes vil vi også på tværs at holdene forsøge at krydre med en smule variation, som kunne være: Bakketræning, intervalløb, 10-20-30, fartleg, progressivt løb osv. Alle er velkomne i klubben og alle er velkomne til at komme med forslag, hvis i mener vi kan gøre tingene anderledes, bedre eller noget helt tredje. Da Glumsø Løbeklub kun findes her på facebook og ikke er en forening, er det indtil videre 100% gratis at deltage. Eneste krav er du snører skoene og sætter det ene ben foran det andet. Mødetid: Onsdag klokken 18.00 foran Glumsø Apotek. Nogle mødes oftere, så følg med her på siden.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Jeg tror på at hvis gruppen kan fastholde medlemmerne og har held med at tiltrække flere, så vil det på sigt udvikle sig til en forening i sig selv.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Jeg mener at det er vigtigt at kunne hjælpe med at bygge en forening op helt fra bunden. Og jeg synes klart at dette projekt opfylder kriterierne for at vinde. Det er et projekt der har fået en del personer i Glumsø ud at løbe.