Herlufsholm Orienteringsklub

Hvad går initiativet ud på?

Herlufsholm Orienteringsklub har afholdt Skoleorientering for Skolerne i Næstved kommune, der deltog ca 225 elever fra 4 - 7 klasse. De var i Skoven ved Fruens Plantage. Her løb de et orienteringsløb samt et sprintløb. Klubben vil via dette event vise børn og unge det dejlige ved at røre sig i naturen. Denne motionsform kræver brug af både hjerne og hjerte :-) Arrangementet var en stor succes og vil blive gentaget til næste år. Her håber vi på flere hjælpere, så deltagerantallet kan udvides.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

initiativet kommer foreningsidrætten til gode, ved at vi kommer bredt ud til børn og unge og får vist hvor spændende og sjovt, det er at deltage i foreningslivet samt løbe orienteringsløb. Vi regner med, at initiativet gør at flere børn og unge vælger at dyrke sport i deres fritid og melder sig ind i en forening.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Det er et utroligt godt initiativ hvor sporten bliver udbredt ved, at børnene og de unge kommer ud og prøver den. De tilbagemeldinger vi fik var yderst positive, og det var sjovt at se hvor engagerede de unge blev i de forskellige løb. Sprintbanerne blev benyttet flittigt op til flere gange for lige og se om man kunne slå sin egen eller klassekammeratens rekord.