Bylderup-Bov Rideklub

Hvad går initiativet ud på?

Vi er en lille lokal Rideklub som drives udelukkende på frivillige kræfter. Vi er en lille klub med plads til alle. Her behøver vi ikke komme i fint dyrt rideudstyr til flere tusinde kroner men er velkommen som man er og mef det udstyr man har råd til. Når det så er sagt er vi en meget aktiv rideklub. Her den 22. oktober arrangerer vi orienteringsløb hvor man kan tilmelde sit hold. Det kan være på hest, løbende, cyklende, gåend, i hestevogn ...ja kun fantasien sætter grænser. Her skal vi så på en 10-12 km rute, forbi forskellige poster, udføre opgaverne og hjem igen. Vi har mange tilmeldinger hvert år. Desuden arrangerer vi streetfodbold hen i foråret. Her bliver hallen fyldt med udklædte, festglade mennesker der går all in for at vinde fodboldkampene. Vi har lige afholdt sponsorstævne hvor eleverne skulle rundt og samle penge ind. 10 ryttere samlede 10.465 ind til rideskolens byggekonto. Vi kommer jo desværre ind under den nye lov som endnu ikke er helt vedtaget. Men ingen tvivl om at rideskolen skal bygges om hvis det skal være lovligt at have heste i staldene. Vi er medlem af DRF.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Nu er ridesporten jo en lidt glemt idrætsgren. Og som sådan ikke en idrætsforening. Rideklubber er jo til "hestetosser" og det vi oplever er at det tit er stille piger. Vi gør meget i klubben for at alle skal blive en del af fællesskabet. Der skal være plads til alle og tit så udvikler de sig helt enormt. Vi har nogle dejlige inge hjælpere som er virkelig gode til at sørge for at alle bliver set og hørt og bliver taget med i det hele. Og har man som borger i vores lille by lyst til at komme på rideskolen... ..ja så er der altid en der er klar til at lave en aftale om et besøg. Vi havde besøg af ryttere fra Ribe en gang. De gav udtryk for at det var rart at komme på rideskolen. Her følte de dem velkommen og der var ingen snobberi. Og alle vores arrangementer får jo tit mange fra byen og omegn til at deltage.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Fordi man tit glemmer de små rideklubber som jo desværre ikke betragtes som en idrætsforening. Men mange rideklubber gør en kæmpe indsats både på det fysiske men så sandelig også på det sociale område. Og vi rammer jo tit de børn/unge mennesker der ikke er til håndbold og fodbold og andre hårde idrætsgrene