Dansk Surf og Rafting Forbund DSRF

Hvad går initiativet ud på?

Dansk Surf og Rafting Forbund (DSRF) har på kort tid skabt en solid base i Danmark hvorfra mange nye Stand UP Paddlesurfing (SUP) klubber er kommet til. Stand Up Paddelsurfing er en ny sport hvor det bedste fra surfsporten, nemlig balance på et board kombineres med en padle og kano-ro-teknik. Mange nye motionister har fået øjnene op for sporten, også mennesker som ikke tidligere har dyrket motion. Og i løbet af kort tid er der kommet nye klubber til, hvor både børn og voksne lærer om sikkerheden på vand. DSRF er sat i verden for at gøre en forskel, så mange flere mennesker får muligheden for at opleve en ny form for motion, og for at skabe et klubmiljø i Danmark hvor klubmedlemmer mødes på tværs af klubberne og en ny foreningskultur bliver skabt. Det har på kort tid lykkedes DSRF at få trukket VM til landet i 2017. ET VM som ellers kun tidligere er blevet afholdt i lande som kendes som strand og sol destinationer.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

I en tid hvor flere og flere søger nye veje inden for sportsaktiviteter, tilbyder DSRF noget nyt. Stand Up Paddlesurfing er en hurtigt voksende sport og nye foreninger skyder (med DSRFs hjælp) op over hele landet. SUP er en sport eller livsstil hvor alle kan være med. I konkurrence regi med professionelt udstyr og som motion med muligheden for oppustelige boards, og sammenklappelige padler, kan hele familien få en hyggelig dag hvor ferien bliver afholdt på vandet og landet bliver set fra vandsiden. Alle kan være med, og samtidig mødes mennesker fra forskellige klubber og nye bekendtskaber skabes på tværs af klubberne i modsætning til eks. fodbold og håndbold. SUP og DSRF skaber sammen en ny foreningskultur i en ny tid hvor mennesker søger noget nyt. I 2013 var SUP den hurtigst voksende vandsport i USA og sporten vokser stadigvæk over hele verden, med flere nye foreninger som skyder op, hvorved der dannes nye venskaber og muligheder. #DKForeningslivifremtiden

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

DSRF og SUPsporten er fremtidens sport. På kort tid er der allerede skudt nye klubber/foreninger op, hvad enten det er konkurrence, yoga-hold eller motionister som har fundet ud af hvor meget det betyder for mennesker at komme ud og røre sig i fællesskab i naturen. Det er en sport hvor alle kan være med, og hvor mennesker finder fællesskab i hinanden i stedet for en os-mod-dem kultur. Det er for dem som gerne vil være elite og dygtige samt for dem som vil nyde naturen og bevægelse i et. Sporten giver også muligheden for at mennesker kommer rundt i Danmark og oplever den danske natur og kultur. Har man først været af sted på ferie en gang med SUP bliver man inspireret til at gøre det igen.