KROPAMOK Hornslet if

Hvad går initiativet ud på?

Projektidé Projekt KropAmok skal være et idrætstilbud for overvægtige, inaktive og hyperaktive børn/unge. Ideen med tilbuddet er, at samle disse børn der kan have svært at indgå på et almindeligt hold i foreningsregi og vise dem, at det alligevel kan og skal være sjovt at bevæge sig. Dette gøres i et fællesskab med andre børn, der heller ikke har oplevet denne glæde endnu. Sammen finder de samhørighed og lyst til sport og motion. Baggrunden og ideen til projektet, er opstået på følgende baggrund. I alt for mange år har vi oplevet, at nogle børn ikke får muligheden for at deltage aktivt i foreningsregi. Dette være sig fordi selvtilliden ikke var der fra start, at motorik ikke var på højde med kammeraterne, at man var blevet overvægtig, at man havde nogle specielle behov, som ikke blev imødekommet eller opbakningen ikke var derhjemmefra. Så sker der det at man er udenfor , sidder i hallen eller fodboldbanen når kammeraterne træner. Vi har valgt at gøre op med dette – og sikre at alle får chancen i ”KropAmok”. Overvægtige børn har det ikke let og ønsker også at være en del af fællesskabet. Ofte skal der meget lidt til, før man kan betragte at det overvægtige barn har den selvtillid, motivation og kondi, det kræver at være en del af en sportsgren. ADHD/diagnose børn kan have svært ved at indgå i den ”normale” træning og har brug for en anden struktur samt andre øvelser i træningen. At give børnene en træning med fokus på deres individuelle behov, kan være med til at give dem oplevelse af succes og mod til på sigt at indgå på et større hold. Vi ønsker at give alle børn, de samme muligheder. Vi vil skabe rammerne for en tryg start i idrættens verden. Og ansætte en projektleder der skal bringe projektet rigtigt i gang. Vi vil støtte med fagligt kompetente instruktører og støtte økonomisk hvor der er behov.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Det giver denne gruppe af børn muligheden for at indgå på et hold - med det sammenhold som dette medfører. De får alle ens tøj med sponsorer eget navn og de bliver derved en samlet enhed hvor det er glæder der er i fokus, og ikke hvem der er bedst. Samtidig har det vist sig at netop dette initiativ flytter børnene indlæringsmæssigt, motorisk bliver det meget bedre, og de bliver roligere i hverdagen, hvilket er fagligt målt af Syddjurs kommune

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Fordi de med ganske få midler, er blevet muligt at tilbyde et gratis tilbud til de børn der altid vælges fra i andre sports sammenhænge, og at det er bevist at de bør flytter sig markant ved dette tilbud. Altså noget som man må erkende at de Kommunale ikke kan gøre tilsvarende. Da vi hver torsdag stiller med top motiverede instruktører og børn der er lige så motiverede. Derfor har man besluttet at forsøge at udbrede de gode resultater til andre kommuner og idrætsforeninger.