Ridning for alle - Græsted og Omegns rideklub

Hvad går initiativet ud på?

Undervisning af børn/unge, der ikke har nemt ved at begå sig med "almindelige unge", men ved hjælp af vores beriders entusiasme og imødekommenhed kan disse børn/unge nyde glæden og fællesskabet både med hestene og de andre ryttere.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Flere bliver oplyst om omgangen med dyr/heste - hvilket er gavnligt for alle såvel unge som ældre.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Jeg mener, det er meget vigtigt, at alle får mulighed for at omgås og lære at tage et ansvar, hvilket man gør når man har med levende væsener at gøre. Alle får smil på læben og er glade efter en undervisningstime. De vokser med opgaverne og føler virkelig, at de kan noget., hvilket er meget betydningsfuldt.