Integrationssvømning - Hovedstadens Svømmeklub

Hvad går initiativet ud på?

Hovedstadens Svømmeklub har med succes aktiveret en gruppe man normalt ikke ser i foreningslivet, piger og drenge med anden etnisk baggrund. over 400 børn, hhv. over 200 piger og drenge er begyndt at gå til svømning i HSKs integrationsprojekt i primært Tingbjerg og på Nørrebro. Dertil kommer at klubben også har uddannet over 25 af børnene til trænere og hjælpetrænere.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Projektet kommer foreningsidrætten til gode fordi HSK med deres projekt viser at også børn med anden etnisk baggrund har en plads i det danske foreningsliv. HSK har vist at denne gruppe også kan blive en del af foreningslivet, skabe bånd på tværs, uddanne sig, få venskaber osv. Og det jo det foreningslivet kan, skabe bånd på tværs af sociale skel og styrke sammenhængskraften. Og derfor vil sådan et initiativ her komme foreningsidrætten til gode.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Hovedstadens Svømmeklub projekt skal vinde fordi HSK har aktiveret en ellers passiv gruppe i det danske foreningsliv. HSK har strakt en hånd ud til en gruppe af børn der er massivt underrepræsenteret i foreningslivet og har gjort det med succes. Og så skal HSKs projekt vinde fordi, det mediestormen til trods, overlevede og stadig viser børn med anden etnisk baggrund en vej ind i det danske foreningsliv. Mange har talt om integration, HSK har gjort noget ved det.