"Stønnerholdet"

Hvad går initiativet ud på?

I dagens Danmark er der utrolige mange tilbud om motion, hårde konkurrenter til de etablerede idrætsforeninger. I Lyngby Kanoklub så vi for en del år siden, at dette ville komme. D.I.F. startede +60 genren op, flere faldt hurtigt fra, omtalen var kortvarig, og vi mener ikke at det fik den opbakning det burde have. Vi så mulighederne dengang og fortsatte Difs initiativ. Vores fortsættelse fik navnet "Stønnerholdet" idet vi to gange om ugen klokken 7.15 - 9.00 lavede mødetid for disse +60. Møde kvotienten er fortsat meget tæt på de 100% idet et fraværd betød, at så skulle man have seddel med hjemmefra sine forældre. Fremmødet for dem der lå tæt på de 70 år var størst, men alle fulgte godt med. Dengang så vi også, at blev man træt af kano- kajakken, ja så ville mange melde sig ud, og netværket ville hurtig forsvinde, det ønskede bestyrelsen ikke, idet disse + 60 var en stor gode og et godt netværk for en forening med 700 medlemmer.. Vi sparede derfor op et par år, og her i 2016 investerede vi et 140 m2 stort næsten nyt hus på Møn, hvor vi nu har lagt kano- og kajakker ned, det ligger 50 meter fra Hårbølle Havn. Det var en fortsættelse vi gjorde ud fra de erfaringer vi har, hvor vi i 1990 købte et hus i Sverige, som vi stadig ejer, men bruges mest af de yngre medlemmer vi har i klubben. idet det ligger meget afsondret, cirka 40 km. til nærmeste indkøbs forretning. Den erfaring gjorde, at vi faktisk ikke mister ret mange medlemmer, selvfølgelig havde vores investering i vores fitness center også en stor betydning. Ud over +6o afdelingen har vi en stor motionsafdeling, og vi har en meget stærk eliteafdeling, hvor vi i år fik en Europamester samt en Bronzevinder. Vi, bestyrelsen, er overbevist om, at +60 initiativet gør, at klubben fungerer som en idrætsklub skal, dette kan også tydeligt aflæses i vores store frivillige instruktør gruppe. Disse +60 er også meget hjælpsomme i løbet af sæsonen, hvor vi yder en stor social indsats for dels en Forening der har med letter psykisk syge. Derudover har vi besøg af ældre fra Dansk Arbejder Idræt, som også nyder at besøge os.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Med ovenstående initiativ, siger det faktisk det hele. Vi bibeholder en struktur, svarende til den gamle foreningsstruktur, hvor vi alle kommer hinanden ved, opretter grupper, skaber fantastiske netværk. Skulle vi i dag følge den trend der er omkring moderne fitness centre, hvor man møder op, træner og går hjem. Er der en maskine der går i stykker, ja så hopper man bare over på en anden maskine. Her i Lyngby Kanoklub forsøger man selv at foretage en reparation, er kajakken/-maskine i sådan en stand, at vores ansatte skal udbedre skaden, ja så sker, men ikke før individet selv har forsøgt. Så med "Stønnerholdets" indtræden i Lyngby Kanoklub, ja så er det som om, at retroen er kommet for at blive, takket være +60. Vi håber, at andre får kendskab til dette projekt, så man kan fastholde medlemmer fra vugge til grav.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Initiativet er vel, at vi ikke skal blive fremmede over for hinanden, vi skal fortsat komme hinanden ved, unge som ældre. Aldersgruppen i Lyngby Kanoklub er mellem 10 - 88 år, alle aktive, og de fleste kender hinanden. Er der en ung der har spørgsmål, ja så ved han/.hun, at man bare kan henvende sig. Klubben er åben 24 timer i døgnet, hvilket passer mange der arbejder på skiftehold. Vi kan konstaterer, at vi aldrig har hærværk, vi har ingen der "glemmer" at rydde op. Hvorfor? fordi der er skabt så stor respekt om vores værdier. Ansøgningen skrives også ud fra devisen, vi får denne idrætspris, vi har allerede kalkuleret med prisen, idet vi skal havde en lille følgebåd til vores nyindkøbte hus, så når +60 tager ud i kajakkerne, ja så skal de føle sig sikrer. Derudover kan vi også se på beløbsstørrelsen at vi yderligere kan købe to nye kajakker... Nej, ovenstående er kun det vi joker med, vi ved, at der er en kæmpe konkurrence om denne meget flotte Idrætspris. Ovenstående er udfærdiget af Formanden Thomas Gjerlufsen, som sidder i Lyngby Kanoklubs bestyrelse, hvor han har haft sæde i de sidste 50 år, og de sidste 35 år som formand.