Vandkraftsøens brugere - Holstebro Roklub samt Kajakklubben PAGAJ

Hvad går initiativet ud på?

En omfattende renovering og opdatering af Vandkraftsøens baneanlæg har medført, at brugerne Kajakklubben PAGAJ samt Holstebro Roklub har særdeles konkurrencedygtige faciliteter, så der fortsat kan afvikles danske mesterskaber på søen.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Begge klubber har et omfattende samarbejde med Team Danmark. Kajakklubben PAGAJ: Dansk Kano og Kajak Forbund – Kraftcenter Holstebro Roklub: Talentrekrutteringsprojekt med professionel talenttræner Holstebro Roklub er af Team Danmark, Dansk Forening for Rosport og Holstebro Kommune pga. sin organisation og succesfulde ungdomsarbejde valgt til et pilotprojekt med henblik på talentrekruttering, hvor de nævnte parter financierer en professionel træner i en 4 års projektperiode. Træneren, Søren Madsen, som tidligere var med på Guldfireren, skal dele sin tid mellem skole- og klubsamarbejde og træning af klubbens elite. Skolesamarbejdet har allerede fostret roere, som man forventer sig meget af Forholdene for alle klubbernes medlemmer – elite såvel som bredde – er blevet forbedret væsentligt. Klubberne har haft stor medlemsfremgang den / de seneste sæsoner både blandt ungdom og blandt voksne motionister.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Kajakklubben PAGAJ udvikler til stadighed rollen som værter for kajak-DM, således at den af Dansk Kano og Kajak Forbund blev hædret med pokalen for bedste værtsklub i 2015, hvilket kun lader sig gøre fordi PAGAJ har en stor aktiv medlemsskare af voksne kajakroere. Også i 2016 har forbundet viderebragt stor ros for værtsskabet for året DM. Holstebro Roklub var Danmarks bedste klub ved indendørs DM i februar 2016. Roklubben har en sølvvinder fra junior EM og junior VM i Ida Pedersen, og samme Ida netop er netop kommet på bruttolandsholdet kun 18 år gammel. Klubben har været stærkt repræsenteret med flere deltagere ved de seneste års junior EM og VM samt vundne medaljer ved de seneste 4 Baltic Cup. Klubben vandt fuldstændig suverænt og overraskende i år DM i 4 uden styrmand med to juniorer på holdet. Holstebro Roklub har endvidere vundet juniorotteren ved DM de sidste 6 år i træk.