Klub- og skolesamarbejde

Hvad går initiativet ud på?

Den nye skolereform betød en markant medlemsnedgang for Højbjerg Badminton Klub. I løbet af en sæson mistede vi ca. 60 medlemmer alene i ungdomsafdelingen. Bestyrelsen måtte derfor gøre noget. Vi indså, at vi måtte rekruttere nye medlemmer. Vi måtte skabe fornyet opmærksomhed om sporten ikke kun i vores nærområde, men i byen generelt. Vi ansatte en sportschef, der skulle have det overordnede ansvar for alle træninger i klubben - både i ungdomsafdelingen og i seniorafdelingen. Der skulle være en rød tråd i hele vores sportslige set-up. Samtidig indledte vi et fornyet samarbejde med vores naboklubber og Badminton Danmark (BD), så vi sammen med BD, Viby Badminton Klub og Aarhus Badmintonklub over en treårig periode skulle arrangere Senior-DM. Det vigtigste projekt, og som er det, vi mener, vi fortjener Danskernes Idrætspris for, er projektet, hvor vi forsøgte at skabe interesse for sporten i Højbjerg Badminton Klub i skolerne. Vi indledte derfor et samarbejde med tre af de folkeskoler - Kragelundskolen, Holme Skole og Rundhøjskolen, der ligger tættest på vores badmintonhal i vores nærområde (i skrivende stund har vi indledt et nyt samarbejde med endnu en folkeskole, Skåde Skole, så vi nu er oppe på 4). Vi tilbød i en periode at overtage idrætsundervisningen for skolernes yngste klasser. I den periode skulle eleverne kun spille badminton. Vi satte vores dygtigste begynderinstruktør + et par hjælpere på opgaven. Vi fokuserede især på elever, der ikke tidligere har mange erfaringer med foreningsidrætten. Vi samarbejdede med skoler, der i forvejen (forhåbentlig) er kendt med klubben i området omkring Højbjerg og Lyseng, fordi flere af deres elever har spillet badminton i vores klub. Vi har haft mere end 600 skoleelever igennem tilbuddet - og yderligere 200 elever er på vej med den nye skole. Eleverne har fået 5 x kvalitets-badmintontræning i vores hal med gode ketsjere, rigtige fjerbolde og med dedikerede badmintonundervisere, hvoraf den ene også er seniorspiller på vores bedste hold i badmiontonligaen. Skolereformens længere skoledage betød også, at de tider, der tidligere var afsat til ungdomstræning, blev presset. Al ungdomstræning måtte flyttes til senere på dagen. Samtidig håbede vi, at projektet blev en succes, så vi faktisk fik nye ungdomsmedlemmer, hvorfor vi rykkede rundt på de banelejende motionister og vores seniortræningstider, så der blev plads til et rykind. Heldigvis viste alle medlemmer stor forståelse for nødvendigheden for omrokeringerne.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Vi mener, at vores samarbejde kan kopieres direkte af andre idrætsklubber med andre idrætter. Vi lukker klubberne op, vi gør idrætsundervisningen i skolerne bedre. Klassernes lærere er til stede, de organiserer og skaber rummet for undervisningen. Vi etablerer det fag-faglige idrætstilbud, bl.a. fordi vores instruktører har den faglige pondus. Skoleidrætten bliver til mere end "bare" bevægelse. Det bliver til bevægelse, instruktion, træning og læring på et andet niveau end den traditionelle skoleidræt. Ikke et ondt ord om skoleidrætten, men det er ikke fra denne, at der i Danmark er udgået potentielle verdensmestre. Det er fra foreningerne. Og det er ikke fordi, vi kun skal have fokus på mulige topspillere, men alt andet lige er det sjovere at dyrke en idræt, hvis man gør det på den rigtige måde med den rigtige teknik. Teknikindlæring er det, vi har sat fokus på fra starten, og hvis eleverne har fået lyst til mere, har de været mere end velkomne i vores klub. Det er der så 70 af de foreløbige 600, der har. Hvordan skaber man interesse for en specifik idræt? Det gør man kun ved, at udøverne kender den og får den prøvet. Vi mener, vi med samarbejdet med skolerne gør det, der har været intenderet med skolereformen - at få verden ind i skolerne, få sat kvalitetsbevægelse på skoleskemaet og samtidig tilbyde en forståelse for det unikke ved Danmark, nemlig foreningskulturen. I mange andre lande har det været skolerne, der har organiseret den frivillige idræt. I Danmark har vi i over 100 år haft en blomstrende foreningsidræt, og det er i klubberne, at udviklingen for den enkelte har fundet sted. Uden foreningerne er der ingen organiseret børneidræt og talentudvikling. Ved at samarbejde med skolerne, selv i en by som Aarhus, hvor ex vores ungdomsmedlemmer kommer fra mere end 10 forskellige skoler i byen, har vi kombineret skoleidræt og foreningsidræt på en “øjenåbnende” måde - for eleverne, men også for deres forældre. 70 nye medlemmer betyder 140 nye forældre i vores klub. Nogle af de 70 nye medlemmer bliver måske de kommende tiders kulturbærere for vores klub og vores idræt. Og hvis en af de 70 en dag bliver verdensmester gør det heller ikke noget.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Vi skal vinde prisen, fordi vi har stræbt højt. Vi ville vende en udvikling. Det er svært. Vi har en organisation, som har kunnet gennemføre initiativerne ved at: Ansætte en dedikeret sportschef, der udelukkende skulle beskæftige sig med vores klub og vores sport. Vi har gennemført og afholdt første års Senior-DM, hvor vi har sat den professionelle del af sporten på landkortet Aarhus og omegn igen. Vi har gennemført det, vi besluttede: åbnet klubben for skolerne, gjort badmintonsporten endnu tydeligere bemærket i Højbjerg og Aarhus. Vi har indledt et frugtbart samarbejde med skoler, der også har skullet tænke nyt i forhold til en skolereform, der stiller krav om nytænkning. Vi søgte Idrætssamvirket i Aarhus og DGI om et tilskud til projektet, så vi ikke blev for økonomisk pressede af initiativet. Det fik vi. De penge er brugt - så godt og vel, men udelukkende på skoleinitiativet. Vi mener, andre klubber - også i storbyerne, hvor eleverne ikke kun kommer fra én folkeskole i nærområdet - kan kopiere vores initiativ direkte. I klubberne er der så mange ressourcepersoner med så megen viden om så meget idræt, at det er synd, at denne viden ikke kommer ind i skolerne. Og det er ikke fordi, vi ikke ved, at idrætslærere og skoler gør et stort arbejde i at få eleverne til at bevæge sig og dyrke motion, spille bold, dyrke gymnastik, dans og svømning mv. Men de skal nå hele paletten rundt i en sparsom tid. Ved at få kvalitetstrænere ind i undervisningen med den specifikke viden i forløb, kan det være, at eleverne får netop den (endnu bedre) inspiration, der gør, at de opsøger idrætten i klubberne. Med initiativet har vi knækket den negative konsekvenser for foreningsidrætten, som skolereformen har haft på de idrætsklubber, som har været særlige ramt af skolereformen. Vi samarbejder med skolerne til glæde for eleverne, vi har hævet kvaliteten i undervisningen, og vi har lukket klubben op for mange flere børn og deres forældre. Initiativet har betydet 70 nye badmintonspillere. I august sidste år (2015) var medlemstallet 140 i ungdomsafdelingen. I dag er der 210. Foreningsidrætten bløder med den nye skolereform. Vores initiativ er ikke kun et plaster - det er et nyt ben at gå på.