Den Royale Træningsklub

Hvad går initiativet ud på?

Det er lykkedes Mænds Mødesteder i Esbjerg at aktivere 50 mænd af den gruppe idrætsforeningerne og kommunerne normalt ikke kan få fat i. Alle projekter/klubber handler om det gode liv: Madklub for mænd der ikke kan lave mad med 16 deltagere og har snart kørt et år. Succesen med dette projekt medførte at vi ville prøve at få folk aktiveret uden for i den fri luft, så vi etablerede en Petanque Klub, hvor de 12 deltagere spiller i regn og blæst, fællesskabet er blevet så godt at der ikke er noget der kan stoppe disse herrer. Fra disse gode erfaringer kom sidste nye skud på stammen, Den Royale Løbeklub. Ideen opstod da det blev meldt ud at kronprinsen vil løbe i 5 byer på sin fødselsdag. Vi er nu 25 mand der aldrig har dyrket motion der 3 gange om ugen forsøger at komme i form til at kunne begynde at løbe fra nytår. Vi er startet tirsdag og torsdag en times fitness og gulvøvelser med fitnessinstruktør den ene dag og fysioterapeut den anden dag. Om lørdagen er der traveture, der skal udbygges med intervaltræning inden vi skal til at løbe. Esbjerg Kommune har stillet en fysioterapeut til rådighed der har teste os ved starten, tester igen ved juletid og tester til slut, samtidig vil der blive lavet foredrag med diætist. ”Eksamen” er at løbe med Kronprinsen den 21. maj i Esbjerg. Vi er allerede nu begyndt planlægning af projekt i 2018 omhandlende sund mad og træning for mænd med overvægt, diabetes og hjerteproblemer. Vi er lykkes med at aktivere en gruppe mænd der ellers ikke har kunnet nås af idrætsforeninger og kommuner.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

fterhånden som disse mænd oplever hvor meget de kan er udfordringen ikke stor nok i Mænds Mødesteder og de vil naturligt sive over i de etablerede foreninger og vi kan ”ruge nye kul ud” af mænd der ikke ved de vil elske at dyrke motion og det er sjovt, skaber fællesskaber og forebygger ensomhed, som er udtalt problem for mange deltagere. Mange af deltagerne har haft meget alvorlige sygdomme og har med dette projekt valgt at tage fat om livet igen. Efterhånden som disse mænd oplever hvor meget de kan er udfordringen ikke stor nok i Mænds Mødesteder og de vil naturligt sive over i de etablerede foreninger og vi kan ”ruge nye kul ud” af mænd der ikke ved de vil elske at dyrke motion og det er sjovt, skaber fællesskaber og forebygger ensomhed, som er udtalt problem for mange deltagere. Mange af deltagerne har haft meget alvorlige sygdomme og har med dette projekt valgt at tage fat om livet igen.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Mænds Mødesteder er lykkes med at aktivere en gruppe mænd der ellers ikke har kunnet nås af idrætsforeninger og kommuner. Der er mange ildsjæle der ligger masser af arbejde i klubberne og trives ved at opleve at være forandringsskabende. Vi mødes ligeværdige, forbliver ligeværdige og lærer sammen. Der er plads til alle og der er støtte, hvor der er støttebehov. Vi møder mennesket hvor mennesket er lige nu og skaber forandringer sammen.

Billeder eller YouTube