Idræt for Sindet

Hvad går initiativet ud på?

Initiativet går ud på at etablere idrætstilbud for sindslidende. IFS' s indsats er dobbelt. For det første får det flere mennesker med en psykisk lidelse til at dyrke idræt. For det andet får det mennesker med psykiske lidelser til at involvere sig i foreningslivet ved at etablere foreninger - med alt hvad det medfører af fællesskab og deltagelse i det frivillige foreningsarbejde.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Der er Idræt for Sindet-foreninger i 35 kommuner. Som en del af DAI bliver foreningerne en integreret del af foreningsidrætten, og er med til at skabe åbenhed og tolerance i foreningsidrætten generelt. Der er tale om et inkluderende og varmt fællesskab.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Dette initiativ er et af de største og bredeste forenings-idræts-intitativer i Danmark, hvor fokus er på at sikre, at mennesker med psykiske lidelser inkluderes i idrætverdenens fællesskab.