Floorball for kræftramte mænd

Hvad går initiativet ud på?

Floorball er en fremadstormende motionsform, som giver god form, bevægelse og velvære. Samtidig er det en holdsport hvor alle kan være med. Men det siger jo alle om netop deres sportsgren, men i floorball er det virkelighed.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Mænd der normalt ikke ville melde sig i en forening, kommer i kontakt med sporten, når deres læger og sundhedspersonale opfordrer dem til at spille floorball. De bliver engageret, og vil sikkert have mere. Projektet kommer ud til flere end "sportsmennesker".

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Dette initiativ samler mænd sammen der mødes til en sund og god motionsform. Her kan en 25 årig spille på samme hold som en 70 årig. Begge får motion, og kommer for en stund på afstand af en sygdom, der ellers optager sindet.