Sørby Esport

Hvad går initiativet ud på?

Sørby E-sport er på bare halvandet år vokset til at blive landets største e-sportsforening. Der er fokus på både bredden og talentet, det sociale liv, arrangementer, integration og meget andet. Her samles unge mennesker for at gøre det, de elsker allermest - nemlig at game. Med medlemmer fra hele landet har Sørby E-sport formået at skabe en alsidig forening, hvor unge kommer hinanden ved sammen med spillene i stedet for at sidde derhjemme og spille hver for sig.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Sørby E-sportforening er gået forrest og har vist, at foreningsidrætten ikke kun handler om fodbold og håndbold. E-sport er kommet for at blive, og det bliver kun større og større. E-sportforeningen samler alle dem, der måske ikke er gode til fodbold og håndbold. Det giver dem et sted, hvor de kan høre til. Noget at mødes om. Indtil 2016 har der ikke været et samlingspunkt i foreningsidrætten for e-sport udøverne. Det er der nu. Takket være Sørby E-sport.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Sørby E-sport skal vinde Danskernes Idrætspris fordi de samler alle dem, der måske aldrig har fundet sig til rette i en fodbold- eller håndboldklub. Med medlemmer fra hele landet viser det bare, at der er behov for et samlingspunkt som Sørby E-sportforening. Her er der plads til alle. De viser en gang for alle, at det at spille computer ikke er en ensom tilværelse, men noget der samler børn og unge på tværs af samfundet. De går forrest med et helt nyt initiativ i det traditionelle foreningsliv og samler fællesskab og sport på en ny og ikke mindst tiltrængt måde. Sørby E-sport går forrest og gør en forskel for de unge. Derfor skal de vinde Danskernes Idrætspris.