Projekt Diabetes Golf

Hvad går initiativet ud på?

Dansk Golf Union, Diabetes foreningen og Smørum Golfklub har indgået en samarbejdsaftale for de næste tre år. Her er der fælles fokus på blandt andet at få flere med diabetes til at spille golf og forske i sundhedseffekten af at dyrke golf regelmæssigt. Diabetesforeningen og Dansk Golf Union (DGU) har fokus på et fælles strategisk mål om skabe større opmærksomhed om, at golf er en god aktivitet til at fungere som sundheds- og forebyggende indsats.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Flere med diabetes skal spille golf. Samarbejdsaftalen indeholder også et konkret initiativ til i 2017 at få etableret to hold af 15 mennesker med diabetes, som dyrker golf regelmæssigt. Både DGU og Diabetesforeningen vil søge puljer, fonde og udvalgte sponsorer for at kunne udbrede tilbuddet med et særligt diabetes-hold til flere klubber i 2018. - En del studier viser, at golfsporten har en stor sundhedsmæssig effekt. Vi glæder os derfor til at teste sundhedseffekten ved at spille golf under danske forhold ved at give en række af mennesker med type 2-diabetes mulighed for at prøve vores sport. Samtidig glæder vi os over samarbejdet med Diabetesforeningen forhåbentlig også kan udvides til at flere golfklubber laver lokale samarbejder med den lokale afdeling af Diabetesforeningen, siger Morten Backhausen Derudover er det aftalt, at DGU i forbindelse med Diabetesforeningens landsindsamling hjælper med at samle penge ind til fordel for børn med type 1-diabetes ved at mobilisere sine klubber og deres medlemmer til at samle ind. Samtidig hjælper Diabetesforeningen med at opspore og finde personer blandt DGU’s medlemmer som har risiko for at have type 2-diabetes uden at vide det, eller have forstadier til sygdommen.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Flere skal have øjnene op for golf i Smørum Golfklub lyder vores slogan "Åben for alle. Go' nok til de bedste" Derfor er det også et naturligt projekt for os at bidrage til, flere kan stifte bekendtskab med spillet GOLF og kan det påvise at folkesunden øges, så er vi glade for at kunne bidrage til det. - Vi håber, at forskningsprojektet kan skabe evidens for, at golf er sundt og en god sport for mennesker med type 2-diabetes. Det kan give os erfaring med at skabe et særligt tilbud for mennesker med type 2-diabetes. Hvilket vil gavne flere golfklubber, og forhåbentlig gøre flere end i dag interesserede i at komme ud og spille golf i landets mange golfklubber.