Mejdal Halgård Fitness

Hvad går initiativet ud på?

Et par ildsjæle (Far og søn/ Preben og Mike Hein) fra den lille by Mejdal v Holstebro har taget initiativ til at starte spinning op i et oprindeligt mødelokale i Mejdal Hallen. Først med 12 cykler (Så vidt jeg husker) Aktuelt er der proppet 16 cykler ind i det lille lokale! Initiativet rammer bredt lige fra teenager spinning til spinning for ældre hvor de ældste er over 80 år gamle! Alle kan være med uanset fysisk formåen, man kører mod og med sig selv under kyndig vejledning af de mange frivillige trænere som iøvrigt har været på flere forskellige kurser for at dygtiggøre sig! Aktuelt er der 18 hold om ugen og det er ofte svært at få plads på et hold! Dvs 288 personer tager imod tilbudet i den lille forening hver uge! Der er pause i juli måned -Holdene bliver mere og mere fyldte fra august/september og hele vinterhalvåret er der bare fuld knald på!!

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Se de øvrige felter

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Mejdal Halgaard Fitness spinning afd skal selvfølgelig vinde fordi initiativet rammer så bredt lige fra teenageren til pensionisten. Spinning er en fantastisk motionsform hvor kredsløbet får en ordentlig booster på en for led og sener skånsom måde! Netop Afd i Mejdal Halgaard skal vinde fordi Initiativtagere og trænere altid er positive og energiske! De holder gang i 18 hold om ugen på alle ugens dage, desuden er der ekstra hold i ferier! Trænere og initiativtagerne har virkelig fået fat i en meget stor gruppe mennesker både cykelentuitaster og nye motionister som aldrig har dyrket motion før. De forstår at motivere hver enkelt deltager på deltagerens niveau. Jeg synes det er helt fantastisk at man på ca 2 år kan gå fra 0-100 på den måde!! Det har krævet et stort benarbejde og det kræver fortsat masser af frivillige timer! Cyklerne bliver nøje tilset og vedligeholdt, der bliver lagt træningstimer ind i bookongsystemet på facebook så det er nemt at booke når man gerne vil være med. Der bliver arrengeret events hvor man kan køre op til 6 timer i træk- cyklerne bliver flyttet ind i en større hal og der lånes flere cykler! Sikke en dag!!! Man kan både være ½års medlem for 499 kr for fri træning ½ år eller man kan betale fra gang til gang på mobilpay 40kr/time. Nemt og billigt!! Det er helt fantastisk at man kan samle så mange mennesker i forskellige aldre i det bette mødelokale så mange timer om ugen, trænere og initiativtagere fortjener så meget ros og anerkendelse for deres store arbejde!! Det glæder mange mennesker og der er uden tvivl stor sundhedsfremmende effekt i initiativet!! Så selvfølgelig skal vores lille forening vinde!!

Billeder eller YouTube