Hvor Svært Kan Det Være

Hvad går initiativet ud på?

Mange tusind unge danskere med et handicap går glip af det fællesskab, som findes rundt om i landets sportsklubber og idrætsforeninger, selvom tilbuddene findes flere steder i landet. En af de største udfordringer for de 50.000 børn og unge med handicap og deres familier er, at det har været svært at finde de klubber og foreninger, som tilbyder sport for mennesker med et handicap. Parasport Danmark har derfor lanceret en portal: hvorsværtkandetvære.dk, hvor personer med et handicap og deres pårørende hurtigt og nemt kan få et overblik over de tilbud, der findes i lokalområdet. Det er håbet, at det vil få mange flere børn og unge med et handicap til at blive en del af klublivet og det fællesskab, som hundredetusindvis af danske unge har glæde af hver eneste dag.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Med denne portal bliver det med få klik muligt for alle med et handicap at finde alt lige fra fodboldklubber til gymnastikforeninger og kørestolsrugby i nærområdet. Samtidig kan man nemt få kontakt til Parasport Danmarks idrætskonsulenter, hvis der er behov for personlig hjælp til at komme i gang. Desuden bliver foreningsidrætten beriget med nye målgrupper, som i lige så høj grad bidrager til fællesskabet i klubberne, som alle andre idrætsudøvere. Inklusion af idrætsudøvere med handicap giver mangfoldighed i klubben.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Kampagnen Hvor Svært Kan Det Være og den tilhørende portal synliggør mulighederne for at dyrke idræt på en helt ny måde. Den gør det meget lettere for mennesker med handicap at finde et idrætstilbud i nærområdet. Den skal åbne døren for alle mennesker med handicap, så de får muligheden for at være en del af fællesskabet i en idrætsforening

Billeder eller YouTube