STJERNE initiativet

Hvad går initiativet ud på?

Se denne tekst i læsevenlig format på www.stjerneforendag.dk/di. STJERNE initiativet består af fire elementer: 1) STJERNE for en dag - dannelse og uddannelse. 2) STJERNE Cup - et indendørs kidsvolleystævne om foråret. 3) STJERNE Lege - en udendørs event med mange idrætsgrene i sensommeren. 4) STJERNEprisen hædrer personlig adfærd og den gode rollemodel i idrætsklubberne. STJERNE for en dag faciliterer at rigtig mange unge føler sig som stjerner, ikke koblet op på placeringer og resultater, men på personlige værdier: STJERNE for en dag motiverer unge til udvikling af personlige og sociale kompetencer. Kompetencer som bliver efterspurgt i stigende grad både i idrætsklubber, på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i privatlivet. Under mottoet "Jeg tør udvikle mit talent og hjælpe andre – tør du?" lægges der vægt på 6 STJERNE værdier: Vedholdenhed, Integritet, Ejerskab, Umage, Team, Empati. STJERNE Cup og STJERNE Lege danner rammerne for dannelses- og uddannelses-forløbene i skolerne. Et væsentligt element af STJERNE for en dag uddannelserne er, at hvert uddannelsesmodul afsluttes med en praktisk lektion i rammer hvor det virkeligt gælder, det er ikke kun rollespil. Aktiv læring om de 6 STJERNE værdier er en integreret del af stævnerne og sættes derfor i fokus hos både spillere og coaches. STJERNE initiativet har følgende mål: 1) Flere unge skal dyrke breddeidræt i sjove, udviklende rammer i en sund, social sammenhæng. 2) Flere unge skal gives udfordrende socialt ansvar som styrker deres empati og evner til at samarbejde. 3) Flere unge skal opleve glæden ved frivilligt arbejde og samtidig opleve en klar link til professionel succes. STJERNE initiativet søger at ramme breddeidræt, og specielt ønsker STJERNE initiativet at nå ud til dem som ikke går regelmæssigt til en idræt i forvejen, og ud til dem som ikke normalt rækker hånden op når frivilligt, udfordrende arbejde efterspørges. Aktiviteterne udføres derfor i skoletiden, og for alle elever i en klasse når først klassen er tilmeldt. Næsten 100% af målgruppen deltager i både STJERNE Cup (2.891 elever i 0.-6. klassetrin) og STJERNE Lege (1.284 elever i 4.-6. klassetrin). Siden 2010 har over 3.000 børn og unge gennemført STJERNE for en dag uddannelsen. Til foråret 2018 er 3.496 spillere og 682 coaches tilmeldt, se www.stjernecup.dk/program.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

STJERNE for en dag, STJERNE Cup og STJERNE Lege faciliterer, at stort set alle skoleelever i 6.-9. klasse i hele Furesø kommune, hvert år: 1) uddannes i at være assistenttrænere (et løft for hvert klassetrin), 2) gives en aktiv rolle med reelt ansvar som coach/assistenttræner i udfordrende, men trygge rammer (forøget ansvar hvert år), 3) sættes i direkte kontakt med frivillige cheftrænere i de lokale idrætsklubber ifbm. en god oplevelse, hvor de har alderen til at starte som assistenttrænere. I STJERNE Cup gives stort set alle elever i 1.-5. klasse i hele Furesø Kommune hvert år en grundlæggende boldforståelse i turneringsrammer (hvert år løftes niveauet). Samtidig fokuseres der på at være en god holdkammerat, og hvor sjovt det er at udvikle sig uanset om man taber eller vinder. Bl.a. for at motivere børnene til fastholdelse af sport, uanset om de spiller på 1. holdet eller bundholdet. I STJERNE Lege gives stort set alle elever i 4.-6. klasse en introduktion til nye og kendte sportsgrene, hvor det er eksperterne; de frivillige ildsjæle i klubberne, som sælger sporten til børnene. Det giver klubberne en unik mulighed for at eksponere deres sport for rigtig mange potentielle nye klubmedlemmer. STJERNE for en dag bidrager til rekruttering af gode klubmedlemmer og gode trænere. Og den gode klubstemning bringes helt ind på skolen, helt ud på græsplænen og helt ind i sportshallen under STJERNE Lege, hvor alle kommunens børn oplever hvor fedt det er at få nye klubkammerater og føle sig som en del af det aktive, sociale fællesskab. Med STJERNE for en dag bliver de mange deltagende klubber en naturlig, integreret del af skoleundervisningen, hvor eleverne oplever de mange idrætstilbud helt ude på klubbernes hjemmebaner. Hver idrætsklub bliver dermed en partner til indlæring ikke kun af sportsgrene, men også til indlæring af personlige og sociale kompetencer, som gavner både i skolen, i klubberne og i samfundet ellers. STJERNE Lege er dermed en unik mulighed for klubberne aktivt at deltage i et skole-klub samarbejde, på en måde hvor hver klub kan lægge maksimal indsats i kvaliteten af deres præsentation af sporten, da STERNE Lege facilitere både de fysiske rammer og meget stor deltagelses procent hos skolerne. Og klubberne kommer i direkte kontakt med både børn og lærere ifbm. en god aktiv oplevelse, en unik mulighed for yderligere eksponering og individuelle aftaler. STJERNEprisen hædrer den gode klubkammerat og støtter dermed et godt klubmiljø.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

STJERNE initiativet bør vinde Danskernes Idrætspris fordi initiativet sætter aktiv fokus på det som er allervigtigst i idrætsklubberne; nemlig det gode miljø, det at man oplever og skaber noget sammen med andre, det at man passer på hinanden, hjælper og støtter hinandens udvikling, det at man har lyst til at bruge sin tid sammen i klubben. STJERNE initiativet styrker fællesskabet i idrætsforeningerne, med et meget tydeligt budskab om at det ikke (kun) handler om at vinde, men meget mere om at være et ordentligt, empatisk menneske. STJERNE initiativet oplever, at de fleste faktisk kommer i en klub, ikke på grund af den specifikke idræt, men på grund af det sociale fællesskab. Og det er dét som STJERNE initiativet sætter fokus på: I en tid hvor der ellers er alt for meget fokus kun på den éne, ”perfekte” vinder, sætter STJERNE initiativet fokus på de mange som skaber det gode, rummelige, sociale, empatiske klubmiljø. Til glæde for idrætsklubberne og samfundet i øvrigt. STJERNE initiativet bør vinde Danskernes Idrætspris fordi initiativet også gavner den lokale foreningsidræt direkte med rekrutteringsstøtte af både udøvere og trænere. I 2016 var første gang en skole havde gennemført STJERNE for en dag i både 8. og 9. klassetrin. Resultatet var at hele 25% af samtlige elever på Solvangskolen blev sat i forbindelse med lige præcis den klub de selv havde ønsket at bliv assistenttræner i, som et direkte resultat af STJERNE for en dag uddannelsen. STJERNE initiativet bør vinde Danskernes Idrætspris fordi initiativet leverer meget høj kvalitet: Til STJERNE Lege 2017 deltog 15 studerende i et uddannelsesprogram for studerende. De studerende gav selv 8,7 (på en skala 1-10) i gennemsnits karaktér til uddannelsen. Hør idrætsklubberne give initiativet topkarakter sidst i det ene videoklip (3:32) på www.stjerneforendag.dk/video. Lærerne gav i marts 2016 4,7 i karakter til STJERNE Cup på en 1-5 skala. 107 af 116 klasselærere gav topkarakter. STJERNE initiativet bør vinde Danskernes Idrætspris fordi det gavner flere tusinde, og fordi det gavner ikke kun én idræt, men alle idrætsgrene i lokalmiljøet. STJERNE initiativet bør vinde Danskernes Idrætspris fordi det enkle koncept meget nemt kan kopieres i alle andre kommuner uden store investeringer: Der benyttes de lokale idrætsfaciliteter som findes, og skolerne kan meget simpelt tilmelde sig den STJERNE pakke som den enkelte skole ønsker. Og indsatsen for den enkelte klub er minimal i forhold til den store eksponering og store udbytte klubberne får.

Billeder eller YouTube

STJERNE initiativet