Hvor Svært Kan Det Være kampagnen

Hvad går initiativet ud på?

I Danmark er der 100.000 børn og unge under 24 år med et handicap. Heraf skønnes mindst halvdelen at kunne have glæde af handicapidræt. Det anslås at højst 10 pct. af denne gruppe jævnligt har deres gang i den lokale sportsklub. Ser man på samme aldersgruppe uden handicap, er tallet over 50 pct. Det ønsker Parasport Danmark (tidligere Dansk Handicap Idræts-Forbund) at gøre noget ved med den nye digitale løsning hvorsværtkandetvære.dk.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Parasport Danmark har lanceret denne portal hvorsværtkandetvære.dk, hvor personer med et handicap og deres pårørende hurtigt og nemt kan få et overblik over de tilbud, der findes i lokalområdet. Det er håbet, at det vil få mange flere børn og unge med et handicap til at blive en del af klublivet og det fællesskab, som hundredetusindvis af danske unge har glæde af hver eneste dag. Idrætsforeningerne får dermed en platform hvor de har mulighed for, sammen med Parasport Danmark, at fortælle om de mange muligheder der er i foreningslivet og hvor meget foreningslivet kan betyde for ens livsglæde, uanset om man er handicappet eller ej. Jo oftere man er sammen om idræt, jo mere bliver det at have et handicap afmystificeret.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Fordi det er et rigtig godt initiativ der fortjener at vinde af så mange forskellige årsager