Hørning Puls

Hvad går initiativet ud på?

I 2014 fusionerede byens gymnastik forening med den lokale foreningsfitness center, og blev til Hørning Puls, en forening med ca 2000 medlemmer og 150 ”faste” frivillige. Vi har bygget en organisation med en bestyrelse (som vi kalder styregruppen) der har fokus på organisations- og foreningsudvikling, og afdelinger med frivillige der tager sig af driften, herunder både frivillige ledere, instruktører og støttefunktioner, administration, IT, PR osv. Vi deltager i Spar Nord projektet: ”stærk i forening” og har i den forbindelse fået sat fokus på de mere eventbaserede frivillige, men har også fået sat gang i et projekt omkring branding at det at være frivillig i Hørning Puls. I 2016/17 har projektet indebåret: 1. Vi satser på event frivillige: I starten af 2017 blev der bygget en ny hal med plads til et nyt stort fitness center i parterren. Pengene var brugt lokalet var råt og ubrugelig. Vi mobiliserede mere end 2000 frivillige timer, fik bygget og indrettet, depotrum, mødelokale, holdtræningsrum, indoor cycling rum og ikke mindst et stort og dejligt fitness center med plads til alle. Hele byens borgere blev indrettet og i tillæg til bygge arbejdet blev der bagt kager, boller, leveret kaffe og hjemmebrygget snaps til de hårdt arbejdende frivillige. Alt dette foregik efter de frivillige havde haft en lang dag på jobbet. En lokal tømre donerede sig selv, sin ekspertise og arbejdskraft til projektet (også efter arbejdsdagens afslutning). Derudover har vi haft ”event” frivillige på festivaler, løb osv som har givet timer til fordel for foreningen. Vi har uddannet et par eventmagere og vi har også masser af frivillige der laver events i Hørning, fx juletræsfest, fastelavn, klovneløb osv. 2. Vi satser på de unge, Helt fra man er 11 år kan man være frivillig hos os, som minihjælper på vores gymnastik hold for de yngste børn. Og når de bliver lidt ældre gør vi en indsats for at fastholde deres tilknytning til foreningen gennem deres efterskoleophold og ungdomsuddannelserne ved gratis medlemskab, uddannelser og uddelegering af selvstændigt ansvar. 3. Frivillige i alle aldre: I det hele taget har vi frivillige i alle aldre i Hørning Puls. Den yngste er 11 – den ældste midt i 70’erne. De glæder og inspirerer vores medlemmer i alle aldre, og smiler mens de gør det. Vi har en sprudlende organisation med frivillige der hele tiden sætter nye aktiviteter i gang. Sammenhold, frivillighed og viljen til at ville, er fundamentet.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Ud over at det gør det meget nemmere og sjovere at være frivillig i Hørning Puls, så er vi også som den største forening i byen en inspirations kilde for de øvrige foreninger i byen. vores frivillige laver aktivieter som ikke bare er målrettet vores medlemmer, men alle borgere i byen, og dermed har vi været med til at skabe øget synlighed og en kultur omkring foreningslivet i Hørning, som gør at stort set alle foreninger i 2016 kunne fremvise medlemsfremgang. Derudover mener vi også at kunne inspirere foreninger i hele Østjylland i forhold til at sætte fokus på frivillighed.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Vi skal vinde fordi vi er super gode. Vi har skabt en kultur hvor det er langt nemmere at finde frivillige end vi oplevede i de to gamle og mere traditionelt drevne foreninger. Hørning Puls er et sted hvor man gerne vil yde frivilligt arbejde. Vi skal vinde fordi vi har Danmarks bedste frivillige, de mest kreative, de mest omsorgsfulde og gladeste frivillige.

Billeder eller YouTube