Fredericia Bueskydningsklub.

Hvad går initiativet ud på?

Jeg vil gerne indstille Fredericia Bueskydningsklub. Klubben blev dannet i 2010 ag nogle meget dedikerede mennesker, som ønskede at udbrede en lille sportsgren til noget større. Fra at have ganske få medlemmer er klubben de senere år vokset til en klub med ca. 50 medlemmer. Det er vigtigt for klubben, at der er plads til alle. Alle kan og skal favnes, Børn, unge, ældre, eliten men specielt børn og unge med mentale handicaps eller sociale problemer drager fordel af at komme hos os. Man forsøger hver dag at skabe et miljø hvor de unge mennesker kan føle sig trygge, dyrke en dejlig sportsgren, hvor alle kan være med, men hvor der samtidig er rum og plads til at tale om dagligdagen og de problemer den af og til skaber. Samtidig er det vigtigt at forældre til børnene ved, at deres børn er i gode hænder. Den indsats kan klubben kun yde fordi der er så meget hjerteblod og vilje blandt de voksne medlemmer. men Fredericia Bueskydningsklub vil gerne gøre en endnu større indsats. Den vil gerne kunne tiltrække endnu flere medlemmer og indgå i endnu flere projekter, som kan gavne alle, men det kræver udstyr og udstyr betyder penge. Så derfor indstiller jeg Fredericia Bueskytteklub til Danskernes Idrætspris. De har fortjent at få en anderkendelse for det store arbejde og indsats de yder.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Fredericia Bueskytteklub er dannet for at kunne favne alle, men især børn og unge som ikke passer ind i andre sportsgrene har opdaget at bueskydning er godt for dem og deres eventuelle problemer. Disse ungen mennesker vil klubben gerne kunne tilbyde noget mere.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Fordi de favner bredt. Fordi de gavner så mange forskellige mennesker.