Idrætsafdelingen 24/7 i Fjelstrup Idrætsforening (FIF)

Hvad går initiativet ud på?

Etablering af en motionsafdeling i en lille idrætsforening med fokus på deltagelse af alle i lokalområdet fra barn til senior, og med fokus på adgang og aktivitet hele døgnet. Idrætsafdelingen 24/7 i Fjelstrup Idrætsforening (FIF), er åben for alle, og har involveret sig i alle borgere i det lille sønderjyske samfund i Haderslev kommune. Der er fitness, træningshold for familier, rigtige mænd træning, givet støtte til renovering af cafeteria, indkøbt rekvisitter der står til rådighed i hallen døgnet rundt, etableret en petanquebane, lavet vinterturnering i bordtennis og ketcherspil, gameraften og foreningen har tilbudt julecamp for børn hvis forældre arbejder i juledagene. Alt i alt en forening der ikke er begrænset af aktivitet, men drevet af en gruppe frivillige, hvis mål det er at skabe samhørighed og aktivitet for alle i lokalområdet.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

De ovennævnte aktiviteter i 24/7 giver lyst til at være i foreningen, får lyst til at komme i hallen for at se om der er aktivitet, skaber aktivitet på tværs af alder og niveau, og dermed en større fastholdelse og tilknytning til foreningen, både som aktiv og som frivillig

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Vi har ramt hele gruppen af borgere i vores lille lokalsamfund, fra dem der vil træne frem til alperne på cykel til de seniorer der træner for at kunne tage sokker på om morgenen. Vi er frie til at se på hvad der skaber glæde og deltagelse, og kan realisere hurtigt med gruppen af mennesker omkring foreningen.

Billeder eller YouTube