Fra mandag den 7. september til fredag den 2. oktober kan alle indstille et projekt til Danskernes Idrætspris.
Når indstillingsperioden slutter, vil et dommerpanel vælge de tre bedste kandidater i hvert P4 distrikt. Dommerpanelet består af en lokal eliteidrætsudøver, en lokal repræsentant for idrætten og en journalist fra den lokale P4-station.
Den 26. oktober bliver det afsløret, hvilke tre kandidater fra hvert distrikt, der er udvalgt til at gå videre i konkurrencen. Danskerne inviteres til at stemme på deres lokale favorit.
Den 13. november klokken 23:59 slutter afstemningen, og stemmerne tælles sammen.
Den 16. november kåres der en regional vinder fra hvert P4-distrikt, og Formiddag på 4’eren sætter den landsdækkende afstemning i gang, hvor danskerne inviteres til at stemme på deres favorit til at gå videre til finalen.
Den 25. november klokken 18.00 slutter afstemningen, og de tre projekter, der har fået flest stemmer i den landsdækkende afstemning, er landsdækkende finalister. De tre finalister afsløres i Formiddag på 4’eren.
DIF’s bestyrelse afgør, hvem der vinder Danskernes Idrætspris 2020. Vinderen afsløres i forbindelse med DR’s tv-show SPORT 2020 i januar.