Odense muay thai

Hvad går initiativet ud på?

Odense Muay Thai er en thai-bokse klub, som har eksisteret lige siden 1984. Drevet af ildsjæle på frivillig basis. Træningen er baseret på muay thai, som er boksning, hvor man også må bruge spark, knæ og albuer. Klubben har anker i muay thaiens værdier og æresbegreber, som er: ære, respekt, ydmyghed, tradition, udmærkelse, sejhed og fairplay. Klubben omfavner alle; både børnehold, begynder, kamp-boksere, late-night /senior, samt thai-flow.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Muay Thai er de senere år blevet stigene populært. OMT har været en frontløber i forhold til at fremme både sporten og klublivet. Dette ved at være med til at afholde stævner som rising starz, hvor opkommende talenter inden for sporten har mulighed for at komme i ringen i kamp, thai fights 5000 og nordisk mesterskab. Klubben værner om foreningsmiljøet og det sociale, og bliver drevet med høj integritet. Mange af trænerne tager eksempelvis til Thailand og træner, for egen regning, for at dygtiggøre sig. Desuden værner klubben om foreningslivet, eksempelvis ved at arrangere fællesspisning jævnligt, og andre sociale arrangementer, hvor alle medlemmer har mulighed for at deltage.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

OMT skal vinde danskernes idrætspris, fordi klubben for sine medlemmer er et fast anker i dagligdagen. Der er altid plads til et smil og en snak samtidig med træningen tages seriøst. Klubben er samtidig drevet af ildsjæle, som ligger rigtig meget energi i klubben hver eneste dag, og favner alle. Der er både plads til børn, begyndere, kampboksere, nybagte mødre som gerne vil igang med at træne igen. OMT værner om forenings-ånden, og mange af de unge som kommer og træner finder også positive rollemodeller i deres trænere, ildsjælene i klubben, kampboksere og andre medlemmer. Kampbokserne og trænerne er især stærke rollemodeller for klubbens unge medlemmer, fordi de hver eneste dag viser høj grad dedikation, selvdiciplin, passion og gensidig respekt, som er en grundlæggende værdi inden for sporten. For andre er klubben et positivt og sundt afbræk i en stresset hverdag, hvor man kan glemme alt om arbejde, uddannelse og hvad der ellers fylder. Samtidig giver de positive sociale rammer i klubben et rigtig stærkt sammenhold, man knytter venskaber og glæder sig altid til at komme til træning. Man kan også finde mere om klubben på www.odensemuaythai.dk