Ung fredag

Hvad går initiativet ud på?

Ung fredag er et arrangement i Tilst, som er stablet på benene af ene frivillige forældre og unge initiativrige og energiske mennesker , der er villige til at bruge en fredag aften sammen med børn i alderen 8-13 år. Den første fredag i hver måned åbnes dørene for børn fra Tilst fra kl. 18.30-22. Børnene betaler 40 kr for at komme ind og dyrke mange forskellige sportsgrene og i prisen er der også en lille overraskelse i TST- cafeen. Hele TST og caffen er udelukkende åbent for børnene denne aften. Man kan gå i svømmehallen hvor der er plads til leg og banesvømning. Der er mindst 3 livreddere som leger med børnene. I den store hal er der stillet op til badminton og alle kan prøve kræfter her/2 instruktører I en anden hal er der air-track og tarzan bane/ spring med dygtige gymnastinstruktører. Den sidste hal byder først på bordtennis og floorball, hvorefter der gøres plads til en god omgang indendørs fodbold eller håndbold. Også her er der flere instruktører. Når børnene bliver sultne og tørstige står de klar i cafeen med mad og drikke og der hygges rigtigt ved bordene når børnene selv kan bestemme menuen

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Selve arrangementet "ung fredag" giver et lille overskud som deles af de forskellige sporsgrene der stiller op. Men i det store hele er det en måde at få nogle flere børn til at snuse til sportsgrenene, for så at fatte interesse for noget de gerne vil gå til. Vi ser mange børn som ikke er aktive i TST, men som synes det er super sjovt at dyrke sport sammen med kammeraterne. Og vi håber på sigt at de går hjem og fortæller at de gerne vil meldes til det ene eller det andet.. Som sportklub vil man jo gerne kunne tilbyde de bedste faciliteter og dermed også lokke flere børn og unge til. Både for sundheden men ikke mindst fællesskabet og venskaber. Så en pris ville kunne sikre nye redskaber ,og evt nyt spillertøj m.m. Og der ville blive råd til at lave større arrangementer så alle kan få smagt på det dejlige foreningsliv.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Synes Tilst TST har et pænt stort publikum, men der er altid brug for midler , så vi kan fastholde og måske øge antallet af børn og unge der vil dyrke sporten og fællesskabet. Vi vil gerne have de børn der efter skoletid ikke laver noget til at komme og finde en interesse i TST. Tænker at der måske ville kunne bruges penge på atletikbane, nye redskaber, evt et hyggehjørne til spil. Ideer er der mange af . Det kunne også være dejligt at kunne belønne de frivillige trænere med et arrangement for at fastholde dem.