Harlev Løb og Motion

Hvad går initiativet ud på?

Harlev Løb og Motion er meget mere end en løbeklub. Det er et socialt fællesskab med løb og bevægelse som omdrejningspunkt for mange sjove sociale aktiviteter fx. Åben svømmehal, trail løbeture, cirkeltræning, fælles cykelture, mini-trøffe-tri, inspirerede foredrag mm. Som løbeklub er de nyskabende fordi løberne ikke indeles efter tid, men efter hvor de er - fx. på hold 1, hvor målet er fra 0 til 3 km. De arrangerer så mange andre ting end de normale træninger onsdag aften og lørdag formiddag. Det kan evt. være brunch efter løb, bustur hvor vi køres ud (forskellige km) og løber hjem, løbeture i skov, minitriathlon (2-9-2 og 4-18-4) så alle på alle niveauer kan være med. Der er dage hvor vi kan komme i svømmehallen, der var også undervisning med. Der er dage hvor man kan komme med på cykeltur. For de øvede på 40-60 km og for de ikke så øvede på 15-20 km.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Harlev Løb og Motion er en del af Harlev Idrætsforening, og startede med kun 6o medlemmer i 2011. I dag er der ca. 160 aktive medlemmer og via introduktionen til mange forskellige idrætsgrene har det smitte positiv af på fx. Harlev IK's svømmeafdeling. Samtidig tæller Harlev Løb og Motion primært voksne medlemmer, og det betyder meget for det overordnede engagementet i Harlev Idrætsforening at så mange voksne er blevet en del af foreningslivet er med til at bidrage aktivt og positivt ift. lokalsamfundet. Der er altid et stort enganement fra Harlev Løb og Motions medlemmer, når der skal bruges frivillige ved diverse arrangementer og samtidig får mange først øjnene op for foeningslivet og betydningen af at bidrage, når de føler sig som en del af det.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Min indstilling skyldes, at jeg som tidligere bestyrelsesmedlem i Harlev IK's fodboldafdeling véd hvor svært det er blevet at mobilisere frivilling til at hjælpe i idrætsforeningerne. Og her er Harlev Løb og Motion et glimrende eksempel på, at man ved at aktivere de voksne også kan få dem til at bidrage lidt breder - fx. har der i Harlev være afholdt Østjysk Bakkeløb og Harlev Stafte, og ved sådanne arrangementer, er der ingen problemer med at finde frivillige hjælpere. Idrætsprisen skal gå til Harlev Løb og Motion bl.a. fordi den har formået at samle beboerne i byen. Alle kan være med - der er ca 160 medlemmer nu og klubben tilbyder bl.a. Børnepasning på mulitibanen mens mor og far løber, Brunch et par gange om året hvor det sociale bliver styrket, Svømning hvor svømmeafdelingen får gavn af nye medlemmer, Mini-tri med trøfler hvor der i samarbejde med svømmeafdelingen bliver afholdt uofficielle Harlev mesterskaber i minitri. Cykling hvor alle også dem der ikke er medlemmer kan komme og der cykles en tur både på havelåger og racercykler. Der afholdes foredrag omkring kost eller ektremløb, løbesko, eller find glæden ved at løbe. En gang om året sendes en mail ud "Nu er det tid til Berlin halvmarathon" i løbet af en lille uge har klubben fyldt en bus alene. Det er en total fed tur hvor der er lige så mange hepper som deltager både med løbesko eller rulleskøjter. Jeg kender ikke nogen andre klubber der kan samle en lejreskolebus på så kort tid. Der er plads til alle i klubben og der tilbydes 4 forskellige træningshold som altid er besat af entusiastiske instruktører og det sociale har i den grad styrket byen. Nu tager det 1 time at købe en l. mælk i Meny fordi der altid lige skal snakkes om ugens løbeprogram. En gang om året afholder klubben SuperVision Harlev Stafetten for byens børn og voksne - det er et tilløbsstykke selvom det står ned i stænger - i år var der over 120 børn der deltog fra 3 år og opad. Klubbens medlemmer byder julen velkommen ved at gå fakkeloptog med julemanden (som er formanden sig det ikke til børnene) ja jeg kunne blive ved - sagt med få ord: LØBEKLUBBEN ER BYENS NYE SAMLINGSPUNKT FOR ALLE ALDRE.