Lykkeliga

Hvad går initiativet ud på?

Rikke Nielsen har opstartet et håndboldhold for børn og unge med handicap, der giver denne gruppe mulighed for at opleve det fællesskab der er i en håndboldklub. Fra at starte et enkelt hold, hjælper Rikke nu en masse andre ildsjæle rundt i landet, med at starte lignende hold op - der dukker konstant nye hold op! Der arrangeres kampe og turneringer, og de unge får kæmpe oplevelser og livsglæde!

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Lykkeliga giver de mange udviklingshæmmede børn og unge i Danmark muligheden for, at gå til noget og være en del af et fællesskab. Ligesom alle de andre børn og unge de spejler sig i! De får oplevelser for livet, masser af livsglæde og masser af nye venner! En mulighed som i høj grad tidligere har manglet, i det ellers fantastiske danske foreningsliv!

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Lykkeligaen er nytænke og fyldt med ildsjæle, der ønsker give Danmarks skæveste fællesskab en masse glæde og oplevelser! Et mål der i høj grad er lykkedes, på trods af at dette kun er begyndelsen. Der er et kæmpe potentiale i dette projekt og et kæmpe behov, da det udfylder et stort hul i det danske foreningsliv. Rikke Nielsen og Lykkeliga gør en kæmpe forskel for disse unge mennesker!