Møn bordtennisklub 60+

Hvad går initiativet ud på?

Jeg har været medlem af Møn bordtennis klub siden januar måned i år. Faldt over en annonce for åbent hus og ja jeg meldte mig ind. Det er ca. 40 år siden jeg har spillet bordtennis, og jeg er idag 66 år. Det er bare så sjovt og man får rørt kroppen. Alle kan være med, både dem der er er gode og nybegyndere. Man kan være med selv med skavanker som kommer med alderen. Man træner også koordineringsevnen, reaktionsevnen og at samarbejde når vi spiller double. Møn bordtennis 60+ gør et godt stykke arbejde og der er kommet en del flere medlemmer.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Hvis vi skulle vinde prisen, kunne foreningen købe nye borde og bats og vi kunne lave noget socialt. Bordtennisborde er ret dyre så Danskernes Idrætspris ville være være en kæmpe løft for klubben. Der kunne også blive råd til at få en træner på nogle gange, så dem der har lyst kunne lære spillet fra bunden af.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Vi skal vinde Danskernes Idrætspris fordi Møn Bordtennis 60+ er et fantastisk initiativ og kampagnen DGI Bat 60+ hvor der reklameres og der holdes åbent hus landet over, så flere ældre bliver oplyst om, at bordtennis for ældre findes og er en fantastisk måde at få motion på, plus det er en social sport.