LYKKELIGA

Hvad går initiativet ud på?

LykkeLiga er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier. Der spilles håndbold i en helt anderledes liga. Tidligere landsholdspiller Rikke Nielsen har selv en datter; Magda, der har Downs syndrom. Rikke har skabt Lykkeliga helt fra bunden, for at der også skal være sportslige udfoldelsesmuligheder for disse børn og unge.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Rikke startede i første omgang Lykkeliga som et lokalt projekt. Sidenhen har det bredt sig og der er flere og flere klubber der melder sig til Lykkeliga og starter hold op. Det betyder at de lokale foreninger kommer i kontakt med en helt ny målgrupper og deres familier. Det giver et nyt fokus og opmærksomhed på de etablerede klubber, og er medvirkende til at der kommer nye medlemmer som man ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Samtidig øges chancen for endnu flere frivillige da forældrekredsen også udvides i takt med flere nye medlemmer.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Rikkes indsats for LykkeLiga er enestående. Hun er gået "all in" og har sagt sit gode job op, for at løfte opgaven og udbrede LykkeLiga i hele landet. Med sit initiativ gør hun en forskel for rigtig mange, og spreder så megen glæde for en gruppe børn og forældre, der fra livets start har oplevet udfordringer i hverdagen, fordi de ikke lige er som flertallet. En sådan indsats er sjældent set, og det kræver et kæmpe personligt engagement, vilje og enorm arbejdsindsats, langt udover det sædvanlige, at skabe et så flot resultat, på så kort tid som Rikke har præsteret med LykkeLiga. Det fortjener den største anerkendelse og respekt og derfor indstiller jeg Rikke Nielsen til Danskernes Idrætspris.